onsdag den 31. august 2011

"Djævlens" travlt!

Ja, jeg har haft ret travlt de sidste 20 dage. Så travlt, at der slet ikke har været plads til blogskriveri. Men nu prøver vi at få gang i den igen.
Jeg har haft travlt med hverdagen. Med strikkeriet, og ikke mindst min lille guldklump, Jonathan. Og ja, veninderne og mødregruppen skal jo også passes.

Jeg fik en bestilling på 2 djævlehuer af en veninde, som skulle gi dem i gaver til to piger i sin mødregruppe. Ja, så gik mor her i gang med at strikke sådan nogen. Og IH hvor bliver man bidt af det, når man har en masse garn, man skal have gjort kål på.
Jeg har en masse ALPACA garn liggende, som jeg af én eller anden grund har ment, at jeg ikke brød mig om at strikke i. Men da jeg først kom i gang, kunne jeg slet ikke holde op igen.

Her er resultaterne: (vær' opmærksom på billedspam herunder)...



Jonathan skulle selvfølgelig være min model, selv om huerne er lidt for store til ham :D






Jeg synes lige præcis disse farver er vildt retro, hvad syn's I?





Og så lige ét uden hue, bare for at vise hvor stor min dreng er blevet :D

Jeg har endnu en hue på pindende lige p.t. til min venindes søn, som fyldte 1 år i går. Det tager jo heldigvis ikke så lang tid at strikke disse huer.

Så hvis DU er interesseret i en hue, så laver jeg dem hurtigt på bestilling, smid en mail til mig hvis det er.

Det er nu alligevel dejligt, at jeg først har lov til at købe garn om et års tid, for det tvinger jo én til at være kreativ med det man har. Fedt!!!

Jeg vil i øvrigt forsøge mig med en faktaboks:

Pinde: KnitPro 3,5
Garn: DROPS Alpaca
Ændringer: I opskriften står der at man skal bruge to-trådet moskusuld, der har jeg så valgt at bruge Alpaca med to ender. Desuden er størrelserne i opskriften meget vejledende, så jeg har prøvet mig lidt frem og valgt en str. 9-11 mdr. til en 1-årig, da jeg bruger tykkere garn og tykkere pinde.

(Hvis I har flere spørgsmål til fakta, så skriv endelig).

/Sukkerknalden

7 kommentarer:

  1. Rigtig fine huer du laver og en rigtig god aftale du har lavet med din mand vedrørende garnlageret :-) det sætter kreativiteten igang :-)

    Fin blog du har, jeg glæder mig til at følge med i fremtiden :-)

    Blog hilsner
    Karin

    SvarSlet
  2. Hey Karin og velkommen til. Altid skønt med flere faste læsere. :) Og jeg skynder mig at hoppe over på din blog og tilmelder mig. :)

    Ja garnlageret bliver jeg jo nødt til at få gjort lidt mindre, og der er jo ikke andre måder at gøre det på, end at gå i gang med strikkepindende.. :D

    SvarSlet
  3. Hvor er de dog fine! Jeg har længe ledt efter sådan en god opskrift på djævlehuer, og her var den! Jeg har printet den ud og fundet en masse alpakarester, så jeg går igang snart. Har en veninde der snart skal føde, så hun kan få et pat stykker. Tusind tak!!

    SvarSlet
  4. Jamen det var da så lidt.. Jeg er så glad for opskriften og har strikket den så mange gange, at jeg efterhånden kan den i hovedet i alle størrelser...

    Lige et tip, når man tager to masker løst af og lave en ret og tage de to masker over, så tager jeg dem af som hvis jeg ville lave en drejet ret.
    Så kommer der den fine "streg" i stedet for, at det ser smårodet ud.. Men det kan du se på billederne og eksperimentere dig frem til.. :)

    SvarSlet
  5. Tak for tippet. Dine striber er ret fine, men er du så ikke nød til at hæfte en masse ender bagefter, den smalle stribe kommer jo til at ende i den forkerte side ift at lade farven hvile. Forstår du hvad jeg mener?
    Jeg er gået igang og laver en i to farver, to pinde i en farve og to pinde i an anden, så behøver jeg ikke at hæfte ender :-)

    SvarSlet
  6. Jo jeg forstår godt hvad du mener. Hvis du lægger mærke til, at jeg har strikket i 3 farver og hvor to af farverne er to pinde hver, så er det ikke nødvendigt at lave en masse ender. For så starter jeg bare den ene farve fra modsatte side.
    Forstår du hvad jeg mener??

    Dog er der én af huerne, den lyserøde/brune/hvide, som var den første jeg lavede, hæftede jeg nok tusind ender (nok ikke så mange, men det føltes sådan), så den kombi laver jeg ikke igen.. :D

    Men hvis du gør det i 3 farver, og starter den 3 farve i den ende hvor den ene stribe ender, så burde der ikke være nogen ko på isen.. :D Jeg har i hvert fald strikket flere på den måde, og der er ingen ender at hæfte. Kun dem du starter og slutter på :D

    Og hvor er den fin, den du har lavet.

    SvarSlet
  7. Åh ja, nu forstår jeg :-) Super godt! Tusind tak, jeg går straks igang med en til :-)

    SvarSlet