fredag den 21. januar 2011

Vær medfølende, ikke bedrevidende.

Alle der har prøvet at være gravide, ved, at man kan blive meget følsom og til tider rigtig trist i slutningen af graviditeten. Så er det jeg spørger, hvorfor kan folk ikke klare at man er lidt ked af det og lidt "touchy", uden at skulle komme med en masse forklaringer på at det er mig der er galt på den?
Jeg kan tage et eksempel fra i går.
Jeg var ked af det fordi jeg følte mig meget alene, efter at have været alene hjemme en hel dag, uden rigtig at have noget at foretage mig. Jeg savner mine to storesøstre i Grønland helt vildt - og jo tættere jeg er på fødslen, er tanken om at undvære dem næsten ubærlig. 
Så ja, jeg var lidt "touchy". Så var der én der spurgte hvornår jeg havde termin. Og dét spørgsmål har jeg efterhånden fået 1000!!!! millioner gange - og lige i går, var det dét der fik bægret til at flyde over.
Jeg som ellers aldrig brokker på min statusopdatering på Facebook - skrev følgende:

"Så er det sidste gang jeg siger det! JEG HAR TERMIN D. 31. JANUAR!!! (Sorry, men det er det første folk spørger om, når de enten ser mig eller skriver med mig)"

Èt dejligt menneske havde medfølelse med mig, og skrev trøstende ord. Et andet drillede mig lidt, ved at spørge om hvornår jeg havde termin.
Men så var der et par andre, der skulle forklare overfor mig, at det var forkert af mig at blive ked af det (ikke direkte - men sådan opfattede jeg det). Èn skrev bl.a. at det var forkert at tage sådan på vej og jeg skulle bare være glad for at folk interesserede sig for mig når jeg nu var gravid! 
OMG!!! Hvordan ville I have det, hvis de samme mennesker IGEN og IGEN blev ved med at spørge til én bestemt ting i jeres liv? Så er det ikke ligefrem fordi vedkommende interesserer sig for én, hvis de absolut skal spørge, hver eneste gang man ser én.

Nogen gange skal folk bare, lade andre folk, være kede af det og trøste i stedet for at fortælle dem de er forkert på den. Dét er i hvert fald en vigtig lektie at lære her i livet. At være medfølende i stedet for at være bedrevidende. Det er der mange mennesker i denne verden der kunne lære meget af. 

Det var ordene og tankerne for i dag. 
Hav en god dag derude ;)

2 kommentarer:

  1. JEG KENDER DET SÅ GODT!! Neej hvor kan jeg huske det dér! Var ved at få røde knopper tilsidst i graviditeten! det værste var når folk spurgte : " hvornår føder du??" - åååh ja for jeg ved det jo nemlig helt præcis med dato og klokkeslæt!!! ;) og alle de gange jeg blev spurgt af fremmede mennesker om jeg ventede tvillinger!!! ( ih tak hvorfor kalder du mig ikke bare smæld fed!)

    Du skal bare vide jeg ved hvordan du har det - HOLD UUUD søde <3

    Kram sasha

    SvarSlet
  2. Ja den der med "hvornår føder du?" synes jeg godt nok også er irriterende!!! :D
    Men er sådan set holdt op med at være social nu, så det er ikke så galt.. :D

    SvarSlet