onsdag den 5. januar 2011

Så prøver vi igen...

Så prøver jeg endnu engang at starte en blog op. Og så må vi se hvor længe den holder denne gang.
Kunuk og jeg venter vores første baby når som helst (helst NU!!!). Jeg føler mig efterhånden som en elefant - da jeg næsten ikke kan hverken det ene eller det andet.
Søvnløsheden er startet og jeg kan så småt mærke at min krop gør sig klar, til det store øjeblik hvor babyen skal ud... Jeg kan næsten ikke vente!! Vi har næsten ingen billeder af mig som gravid - men her er et julebillede af min skat og jeg:



Graviditeten har været rimelig hård. Jeg har døjet med bækkenløsning siden 4. måned.
Men nu er det heller ikke fordi jeg har været den bedste til at passe på mig selv. Jeg har arbejdet hårdt og rejst land og rige rundt; hvilket måske ikke har været så smart.
Men NU passer jeg på mig selv. Jeg gik på barsel 1. januar og har udskudt min eksamen til sommer. Tror det er den bedste beslutning jeg har taget i 2010, udover at vi valgte at blive gravide;)

Under graviditeten har jeg strikket en del. Men jeg må indrømme at dovenskaben nogle gange kom op i mig, når det gælder babytøjet. Det tager godt nok lang tid at strikke med små pinde.
Men så gik jeg over til at strikke et smukt babytæppe, som I kan se eksempel på her:



Jeg skal lige have taget billeder af de andre ting, så følger de i et senere indlæg.

Jeg må indrømme det er svært at få tiden til at gå med barselen nu, inden babyen kommer. Der er desværre ikke plads til de vilde fysiske aktiviteter, så det bliver til en gå-tur i ny og næ. Som oftest går op og ned ad gågaden, som starter 50 meter fra vores lejlighedsbygning.
Kunuk og jeg nyder at bo på Dronningensgade. Det er en skøn lejlighed. Mange vil sige den er meget lille og alt for lille til en lille børnefamilie.
Men hvad skal man også bruge en masse plads til? Vi nyder i hvert fald at bo småt og hyggeligt.

Jeg tror jeg vil slutte mit første indlæg af, inden det bliver alt for langt. Mor og far kommer også snart fra Faaborg med vores nye mikroovn, som er en nytårs/barselsgave til os. Så skønt! Mikroovnen var faktisk det sidste vi manglede at købe ;)

Over and out fra Sukkerknalden ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar