DU kan gøre en forskel...

Ved at gå ind og sætte dit kryds til valget i dag.

Man kunne være ligeglad. Især hvis man er dødtræt af valgkampen, som har været ret intens, i de sidste 3 uger, siden valget blev udskrevet.
Men det er trods alt vores pligt, som borger i et demokrati, at være med til at stemme på dem, som skal styre landet.

For mig er det enormt vigtigt at skulle sætte mit kryds.

Hele min familie, har siden jeg var barn, være stærkt politiske - om det så var det ene eller det andet parti. Da jeg var teenager gav jeg ikke en fløjtende fis (bortset fra at jeg var elevrådsformand i folkeskolen i en årrække).

Men da jeg begyndte på gymnasiet, og vi havde faget samfundsfag - blev vi introduceret for den politiske historie i Grønland. Det vakte ét eller andet i mig. Én følelse af, at jeg kunne gøre en forskel. Det resulterede i, at jeg meldte mig ind i "Demokraterne" (liberalt parti i Grønland), i en alder af 18 år. Og i en alder af 19 år, stillede jeg op til kommunalbestyrelsesvalg i Qaqortoq (Julianehåb).
Det var vildt. Det var en vildt fed oplevelse, at kunne fortælle folk hvad JEG synes og hvordan JEG kunne gøre en forskel.

Jeg kom dog ikke ind i kommunalbestyrelsen. Grønland var på det tidspunkt, meget præget af Siumut (det grønlandske svar på Socialdemokraterne-ish) - og de fleste unge fra min generation, havde stadig ikke taget stilling til hvilket parti de stemte ville stemme på, de stemte hvad forældrene plejede at stemme.
Men det var nu nok ikke derfor jeg ikke kom ind. Men jeg fik 35 personlige stemmer, en stor sejr for mig, da der kun var ca. 3000 mennesker i byen - og nok omkring 1800-2000 havde stemmeret.

Men jeg blev førstesuppleant for de to fra partiet, der kom ind. Så jeg fik nået at være med til et par møder - og jeg var endda med til det møde med de tre sydkommuners kommunalbestyrelser, hvor det blev afgjort, at netop de tre kommuner skulle lægges sammen til en storkommune. Fede oplevelser. Og endnu federe at man blev HØRT, selv om man "kun" var 19 år og ikke havde meget erfaring.
Nå. I dag er jeg ikke politisk aktiv. Dog er jeg stadig vildt interesseret i politik. Jeg siger min mening - og hvis der er noget jeg er utilfreds med, er jeg ikke lige typen, der sidder og gøre ingenting.

Jeg ikke længere liberalt. Jeg er absolut venstreorienteret og socialist. Men sådan kan man jo skifte fane, når man får mere livserfaring og ser hvordan verden virkelig hænger sammen.
Så det skal ikke være nogen hemmelighed, at mit kryds i dag, går til Socialistisk Folkeparti (SF).
Jeg tror nemlig på, at Danmark har brug for en ny regering, et friskt pust, en ny farve, efter så mange år med blå blok.
Nu har blå blok prøvet, nu skal vi have nye og friske kræfter.
Det er så hvad jeg mener. Hvad mener I?

Det var faktisk lige inden, at jeg ikke nåede at stemme. I mandags skar jeg mig voldsomt lige under lillefingeren og var på skadestuen og blive syet - jeg havde faktisk været tæt på at skære mit ledbånd over. (7-9-13 for at det aldrig sker).
Så jeg var nødsaget til at tage til Faaborg tirsdag, så mine forældre kunne hjælpe mig med Jonathan, da Kunuk er på sidste skoleophold før svendeprøven om nogle uger. Så i går besluttede jeg mig for, at jeg bare ville blive hernede og undlade at stemme.
Men bare tanken om IKKE at stemme, gjorde mig altså helt dårlig. Så nej! I dag tager Jonathan og jeg hjem til Odense og min kære mand - og sætter mit kryds, som planlagt.

Skal I ud og stemme? Og tør I skilte med hvad I stemmer på?

/Sukkerknalden